Før vi blev ”beriget” med et street food marked i enhver provinsby. Før kebaben og salatpizzaen indtog hvert andet lejemål på handelsgaderne landet over. Før pølsevognen dagligt trak lange bilkøer på vej mod sin stadeplads. Før alt dette, var smørrebrødet den mest udbredte gademad. Nuvel, i hvert fald i de større byer, hvor smukke smørrebrødsvogne tidligt om morgenen trillede ud på gader og stræder med smørrebrød til folket. Her kunne arbejderne på vej til fabrikkerne købe dagens madpakke bestående af 4-6 flade stykker med pølse eller leverpostej.

Men i skufferne var der også højtbelagte stykker, til det lidt finere borgerskabs frokost i banken eller manufakturhandlen. Mon ikke også Jenbanecafeen ville have haft en smørrebrødsvogn i bybilledet, hvis Korsbæk havde haft et større indbyggertal?

Foto: Holger Damgaard, Det kgl. Bibliotek

De seneste årtier er pølsevognens tilbagegang blevet begrædt af mange. Sikkert også blandt mange, som alligevel aldrig besøgte en pølsevogn, men som så pølsevognen som et billede på Danmark. De pølsevogne der klarer sig bedst, er velsagtens også dem, der servicerer turisterne på strøget og i lufthavnen i København. Gad vide om smørrebrødsvognens tilbagegang på samme måde blev begrædt i 1950’erne. Var der tilsvarende tristesse da dette billede på dansk (mad)kultur forsvandt fra gaderne, udkonkurreret af nye, moderne, varme alternativer, der kunne holde sig friske længere tid end et stykke smørrebrød…pølsen i sit lunkne badevand.

Det er vi ikke i tvivl om.

Smørrebrødsvognen kommer ikke tilbage, men besøg da endelig Arbejdermuseets flotte eksemplar, næste gang du er på de kanter. Så må vi håbe, at den kan modstå konkurrencen fra naboen Torvehallerne, hvor alverdens alternative retter kan købes og nydes. Også smørrebrød.

Skriv til os på hej@nynationalret.nu