Kære medlem

Højtiderne står i kø disse dage, og dermed også mulighederne for at samle familie og venner omkring bordet. Kristi Himmelfart og pinse er, så vidt vi ved, ikke associeret med specifikke stykker smørrebrød. Men det spirer og gror i den spæde forårsvarme, så årstiden kalder på stykker med friske grøntsager og krydderurter. 

Pinseweekenden bliver i år lidt ekstra speciel, for lørdag den 23. maj er Smørrebrødsalliancen inviteret til Madens Folkemøde for at tale om vores kommende nationalret.

Vi har inviteret journalist og forfatter Søren K. Villemoes med i debatten. Han har tidligere i år udgivet den glimrende bog Smørrebrødet – fra snapsens overfladespænding til dyrlægens natmad, hvor han slår flot og højt på tromme for smørrebrødets lyksaligheder.

Hvis du er i nærheden af Nykøbing Falster og Madens Folkemøde, håber vi meget at se dig i Gastroteltet til vores opvarmning til Smørrebrødsfesten.

I mellemtiden kan du herunder læse et uddrag af introduktionen i Smørrebrødet, hvor Søren K. Villemoes sætter scenen for den kamp vi sammen skal kæmpe - valget af smørrebrødet som Danmarks nye nationalret.

God læselyst.

"Smørrebrød er det mest danske, der findes. Men hvad er det danske? Det er ikke noget, der kan forstås rationelt, formuleres  i universelle principper eller indkapsles ved at henvise til højere idealer. Det danske er noget, man fornemmer, føler og smager. At være dansk er at tilhøre et indforstået fællesskab, der er opbygget gennem århundreder. Det danske er en akkumulering af traditioner og overleveringer, et virvar af relationer, myter, regler og koder, der kan være meget svære for udefrakommende at dechifrere.

Med andre ord: smørrebrød. Hvem har ikke prøvet at have en udlænding med ved bordet, som ikke kender forskellen på de tilladte og de bandlyste kombinationer? Enten må man gribe ind og stoppe dem, når de er ved at putte remouladen på den røgede laks, der i forvejen er endt på en skive rugbrød, eller også må man stiltiende se til i rædsel, mens dette misfoster indtages af den uvidende, glade gæst, alt imens en akavet stemning breder sig omkring bordet, og blikke mødes i fælles pinagtighed. Udlændinge vil typisk ikke forstå, hvad de har gjort galt, hvis de overhovedet har fanget, at noget er gået galt, for de besidder ikke den gennem generationer nedarvede viden, der gør os danskere intuitivt i stand til at begribe, at man eksempelvis aldrig kombinerer røræg og leverpostej, aldrig rejer og rullepølse.

Af samme grund er smørrebrød aldrig for alvor slået igennem i udlandet. Det er ellers forsøgt mange gange, og til tider har det også været succesfuldt. Men kun i perioder. Så snart den indledende, eksotiske glans over det nye og fremmede er aftaget, forsvinder også interessen for smørrebrødet. Verden uden for Danmark har ikke den særlige muld, som smørrebrødet behøver for at slå rødder. Det kan højst blive et modefænomen. Herhjemme er det lige omvendt. Uanset tidens luner er smørrebrødet der altid. Som en tryg havn. Derfor er smørrebrødet i sidste ende til for danskerne og ikke så meget for alle de andre."

Højtbelagte hilsner